Menu Luk

Internationalt arbejde

Årets internationale projekter

Stop It er et Erasmus Plus projekt med Tyrkiet, Martinique (Fransk Karibien), Madiera (Portugal) og Italien . Projektets mål er at lære eleverne at vold er forkert. Vi arbejder i projektet med vold i skolen, i hjemmet og imellem mænd og kvinder. Projektet arbejder bl.a. med mobning og lighed og forskelle i lovgivning omkring vold i forskellige lande.

Sustainable Habits er et Nord Plus projekt med Island og Færøerne. Projektet handler om, hvordan vi kan få gode vaner, der kan være med til belaste miljøet mindre og hjælpe eleverne med at få gode vaner, der understøtter mental sundhed; bl.a. ved at bruge naturen og få en større bevidsthed om naturen og dens ressourcer.

Vi har også nye projekter i støbeskeen i kraft af vores akkreditering. Bl.a. skal vi snart være med i et projekt, hvor vi skal arbejde med GDPR- lovgivningen i computerspil.

I uge 12, 2022 rejser 6. og 7. klasse til Island med projektet, Sustainable Habbits. I uge 20, 2022 rejser de samme elever til Færøerne i projektet. Og i uge 22, 2022 kommer elever og lærere fra Island og Færøerne på besøg i Gislev.

I uge 17 rejser nogle elever og lærere afsted i projektet Stop It til Italien. Resten af projektets rejser afvikles næste skoleår.

Vi er meget taknemlige over igennem projekter som disse både at kunne drage nytte af lærere i hele Europas viden og at få lov at vise andre skoler, hvad vi har at byde på. 

 I den sammenhæng udbyder vi faget “Internationalt Udsyn” 2 timer ugentligt som tilvalgsfag, hvor eleverne kan arbejde med den internationale dimention med rigtige mennesker i den anden ende af opgavene. Dette giver bla. en exeptionel mulighed for ikke alene at forstå mere om vores rolle i en større verden end vores umiddelbare, men også at se mening i sprogtilegnelse for den enkelte elev. 

Skoleleder Maja Kvist, marts 2022